Mit store idol

Det er simpelthen alt alt for længe siden der er sket noget på bloggen. Jeg har tit tænkt på det men der er sket og sker meget herhjemme lige for tiden.
Grunden til at jeg ikke har været så aktiv her så længe, skyldes min kære dejlige far. Han har været alvorlig syg af kræft og for 1 måned siden idag, sov han stille ind hjemme hos dem selv. Jeg havde pr 1 maj taget plejeorlov til at være hos min far og min mor. Det er et valg som jeg har været utrolig glad for, selvom det var hårdt at se sin far blive dårligere og dårligere. Jeg valgte orloven dels for at være der for min far den sidste tid og min mor, som var låst til hjemmet 24-7. Hun kunne ingen steder tage for hvad nu hvis han skulle på toilettet. Selvom hjemmeplejen kom så var de der jo kun lige for at vaske ham og give ham tøj på. De var nu altså bare så søde og gode til deres arbejde. Dem var vi glade for.
Jeg har tænkt meget på min far idag, Jeg savner ham og lige nu mangler jeg ham og hans gode råd. Vi er nemlig ved at kigge på hus. Min far var tømrer og udførte sit håndværk med stor præcision. Min mor har fortalt at han gik så meget op i at gøre det ordentlig, at hun nogen gange fik helt pip af det :o)
Trods det at han ikke længere er her, så er der så mange ting, jeg er glad for at han nåede at opleve. Mine forældre troede aldrig de skulle have børn, ja der gik 18 år før de fik mig. Min mor var også næsten 5 mdr henne inden hun opdagede at hun ventede mig. Hun troede hun havde en svulst i maven og hvilken svulst det var :o) og 14 mdr efter min ankomst til verden kom min lillesøster. Han oplevede at vi begge fik en uddannelse, fik arbejde og kæreste. Frem for alt så er jeg mest glad for at han nåede at opleve Bastian, for det havde han ikke selv regnet med. Og jeg oplevede at min far førte mig op af kirkegulvet til mit bryllup. Han oplevede at kunne holde guldbryllup med sin elskede hustru. Han døde hjemme lige som han ønskede og fik den afsked som han også ønskede. Så jeg håber og tror at han døde som en lykkelig mand.

  
Når jeg ser på billederne så er det heldigvis også sådan jeg husker ham og ikke sådan som han så ud til sidst.  Heldigvis så var han ved hans fulde 5 til det sidste. Du er savnet far, men jeg ved du er lige i nærheden <3

Puha sikke et indlæg. Jeg lover at de næste er mere positive :o) God mandag til alle :o)