lørdag den 23. juni 2012

Jeg sidder her og bliver små sentimental på de sene aftentimer

Alt i mens manden er i byen og barnet sover, så har jeg været kreativ...........SELVFØLGELIG :o) Jeg har været i Stof2000 og købe  stretch velourstof. Jeg har aldrig prøvet at sy i det, men det gik ganske godt synes jeg. De er meget simple, men de er garanteret dejlige at have på :o)
Det blev til disse str 56 "hygge" bukser :o)

o


Disse skal med til børnebazaren i september.Jeg håber snart, at jeg skal til at lave en masse af dem til mig selv. Vi forsøger at lave en lillebror eller søster, men det trækker ud og nu er der gået et år. Min tålmodighed bliver virkelig sat på prøve. Jeg prøver virkelig ikke at tænke på det, forsøger at tænke på noget andet, lave projekter så tankerne ledes i anden retning, men hvor er det svært, når jeg bare gerne vil have, at der skal ske noget og hvor bliver jeg bare slået ud, når jeg hører andre fortælle, at de er gravide (og der har ikke prøvet særlig længe) Selvfølgelig er jeg glade på deres vegne. Jeg føler mig en smule egoistisk, fordi der sikkert sidder nogen derude bag skærmen, som har prøvet endnu længere og som måske ikke engang har fået deres højeste ønske opfyldt. Ja mine forældre ventede 18 år på at få mig og den gang var der ikke ret meget hjælp at hente.
Da vi skulle have Bastian tog det ca 1/2 år og så blev jeg gravid, men ca. i 9 uge aborterede jeg. Der gik et par måneder, så blev jeg gravid igen og januar 2009 kom vores skønne Bastian til verden. Jeg kan godt blive helt bange, når jeg tænker tilbage på den tid, for det var ikke særlig sjovt at glæde sig helt vildt over at skulle være forældre og i et split sekund var det hele taget fra os. Vi havde fortalt det til alle, men skulle kort tid efter meddele at det ikke blev til noget. Det har jeg bare hellere ikke lyst til at gennemgå igen, men sådan kan ens liv tage nogle drejninger og vi kom heldigvis igennem det sammen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke om, vi så bare skal være glade for at have et SUNDT OG RASK barn og det er vi selvfølgelig virkelig også. Jeg elsker min søn over alt på jorden, men ih hvor ville jeg bare gerne have et barn mere. Mens jeg sidder her og skriver dette indlæg, får jeg en klump i halsen og kan mærke at dette er mit højeste ønske lige NU!!! Puha jeg kan blive sentimental, når jeg sidder her alene :o) Jeg havde nok bare lige brug for at få det nedskrevet :o) 
Nu skal vi først holde et dejligt bryllup, så hvis der ikke er sket noget efter det, så tror jeg, vi skal en tur forbi lægen.
Det endte da med at blive et ret personligt indlæg, håber I kan klare det?? :o)

Ha en dejlig weekend

3 kommentarer:

  1. Søde Jane. Jeg ønsker så inderligt for jer, at det snart skal lykkes. Og det tror jeg, det gør! I ved, I kan, I er bare lidt længere om det end gennemsnittet. Jeg er sikker på, at der inden længe dumper en positiv graviditetstest ind til jer, og når det sker, vil jeg være den første til at give dig Verdens største krammer - for for dælen hvor vil jeres barn bliver velsignet med en dejlig familie at vokse op i.
    Tusind tanker og et stort kram herfra

    SvarSlet
  2. :-) ja nogen gange skal man bare ud med det, fordi det er så frustrede. Håber snart det lykkes for jer, og for os...det må være vores tur igen Jane.

    SvarSlet
  3. Tak det er rart med lidt opmuntring :o) Jeg vil også det skal lykkedes og tror også på at det nok skal lykkedes, men nu har vi ventet længe nok synes jeg!! Så JA Louise det er vores tur NU :o)

    SvarSlet